“Det er de velstillede, som ændrer adfærd i forbindelse med kampagner om livsstil.” Er der alene fordi, der har resurserne? Eller befinder de sig i lige netop den målgruppe, man når med sin kommunikation? Fx fordi man - afsenderen - typisk også hører til de velstillede og derfor har let ved at følge tankegangen?

Forandring er en bevægelse, og eftersom hele samfundet ikke bevæger sig i takt, befinder vi os i forskellige målgrupper. Ikke bare som unge, gamle eller gravide. Vi også målgruppe alt efter, hvor meget eller lidt vi allerede har forandret os: Vil jeg fx allerede holde op med at ryge? Eller er jeg stadig ligeglad med, om jeg lever et par år fra eller til?

Den transteoretiske model fremhæver at forandring sker over tid ved at dele processen op i fem stadier: før-overvejelse, overvejelse, forberedelse, handling og vedligeholdelse. Stadierne viser, hvornår kognition, emotion og adfærd ændres. Modellen konkretiserer, hvordan et budskab skal times og hvornår det er passé.

Hovedkræfterne bag modellen er Prochaska og DiClemente. Modellen har været brugt til kreering af politikker, forebyggelse og behandling og brugt på meget forskellige beslutninger om fx stresshåndtering, rygestop og organisatoriske ændringer.

1. Før-overvejelse
Reflekterer ikke over sin nuværende adfærd og er uinteresseret i forandring i en overskuelig fremtid (det er typisk et halvt år). Årsagen kan være manglende viden om adfærdens konsekvenser eller man kan være demoraliseret, fordi man har fejlet i tidligere forsøg på at ændre adfærden.

  • Mål: En seriøs overvejelse om at ændre adfærd.
  • Opgaver: Opnå bekymring om adfærd og opmærksomhed om forandring.
  • Kommunikér: Rejs tvivl, øg målgruppens fokus på risikoen og problemerne ved den nuværende adfærd.

2. Overvejelse
Har lyst til en konkret forandring inden for en overskuelig fremtid. Man vejer fordele og ulemper ved forandringen. Man kan være immobiliseret af ambivalens med et behov for en løsning på ambivalensen.

  • Mål: En velovervejet vurdering, der fører til en beslutning om forandring.
  • Opgaver: Analysere risiko-gevinst, tage beslutning.
  • Kommunikér: Tip beslutningsbalancen: fremkald gode grunde til forandringen og risici ved status quo. Styrk tiltroen til at målgruppen vitterlig kan ændre adfærden.

3. Forberedelse
Fordelene opvejer ulemperne og man har tænkt sig at ændre adfærd i den nærmeste fremtid (typisk en måned). Søger typisk information, forbereder og planlægger, hvordan forandringen skal ske. Mange i denne fase har allerede forsøgt at ændre adfærd inden for det sidste år uden at kunne fastholde ændringen. Det er ofte denne fase, kampagner henvender sig til.

  • Mål: En handlingsplan, der kan iværksættes snarest.
  • Opgaver: Skabe en effektiv, realistisk plan. Forpligte sig.
  • Kommunikér: Forslag til gode strategier og handlingsplaner.

4. Handling
Åbenlyse egentlige forandringer i adfærden, det man traditionelt forstår ved forandringer. Man sætter planen i værk og forsøger at skabe et nyt adfærdsmønster. Det mest sandsynlige tidspunkt for tilbagefald og regression, som typisk skyldes mangelfuld forberedelse eller forpligtelse på forandringen. Mange adfærdsteorier begynder først her.

  • Mål: Etablering af nyt adfærdsmønster.
  • Opgaver: Iværksætte planen tilfredsstillende. Eventuelt revidere planen. Fastholde forpligtelsen, når planen er vanskelig at holde.
  • Kommunikér: Konkrete råd til at iværksætte plan og løsninger på problemer. Støt selvtillid.

5. Vedligeholdelse
Det nye adfærdsmønster fastholdes i en længere periode og integreres i den samlede livsstil. Man arbejder for at undgå tilbagefald, men foretager ikke så mange forandringsprocesser som i handlingsfasen. I dette stadium er der stadig risiko for tilbagefald, men den der faldende og forandringen kræver en mindre indsats.

  • Mål: Etablering af ny livsstil.
  • Opgaver: Integrere i livsstil: Fastholde den nye adfærd i mange forskellige situationer. Undgå tilbagefald.
  • Kommunikér: Kom med strategier og tips, der forebygger tilbagefald.

Ud fra det kan man overveje, hvordan man kan kommunikere i den konkrete situation. Hvis en gruppe sidder fast i et stadium, nytter det næppe at gentage budskabet. “På trods af at alle familier vidste, hvordan man blev overvægtig, mente 32 (91 %) af børnene på julemærkehjemmet og 16 af de øvrige børn (64 %), at dette primært gjaldt for andre overvægtige børn.” Måske skal argumentationen flyttes?