Mette Morsing har opstillet fire strategier for værdiledelse: religion, demokrati, kontrol og illusion. Hun understreger, at værdistrategier kun er rendyrkede i modellen – i praksis vil der optræde elementer fra alle fire strategier i den samme virksomhed.

Strategi

Religion Demokrati Kontrol Illusion
Værdier_er tro proces transparens ritual
Formål fællesskab dialog normativ_kontrol profilering
Styrke engagement deltagelse entydighed gratis
Svaghed inerti/hykleri kompleksitet demotivation afsløring

.
Jeg mener, at de (forsøgsvis) kan overføres til vores forhold til værdier i almindelighed og dermed indgå i overvejelserne over målgruppens holdning:

  • Religion: Værdierne er en autoritet i sig selv, der findes rigtige og sande værdier. Man underlægger sig en autoritet, der er fælles for alle i gruppen. Der er noget, der større end mig, alt er ikke relativt. Man kan ikke tilslutte sig grupper, der har andre værdier.
  • Demokrati: Værdierne er de dem, som flest mulige kan blive enige om.  Gruppen bliver den autoritet, som hver enkelt i gruppen mÃ¥ underlægge sig. Et mindretal vil skulle indordne sig.   
  • Kontrol: Værdierne er et supplement til regler. Værdierne skal styre adfærden, de fungerer som begrundelser for reglerne.  
  • Illusion: Værdierne vælges for at sende de rigtige signaler til omverdenen. Fungerer kun, hvis de afspejles i ‘faktiske virkelighed’. Kan være pragmatik: At man accepterer værdier, som omgivelserne sætter højt. I yderste konsekvens er det et falsk jeg, der lever for andres accept.

Som det gælder for virksomheder, kan den enkelte trække pÃ¥ flere af strategierne: Hvem kan sige sig fri for at have pÃ¥taget sig værdier, for at ’se godt ud’, om ikke andet som teenager? Og hvem har ikke absolutte værdier, som de stÃ¥r fast på næsten uanset omgivelsernes pres?

Opdateret 20. juni 2007