Modtagerne er ikke ens, heller ikke inden for en ret snæver målgruppe. Selvom fx lærerne på skole har meget til fælles, irriteres de ikke altid over det samme, og de tiltrækkes heller ikke af det samme.

En af forklaringerne er den individuelle profil af forsvarsmekanismer. De kan pÃ¥virke tolkningen af et budskab i anseelig grad, ogsÃ¥ hos ‘normale’. Forsvarsmekanismerne kan bruges til at forstÃ¥, hvorfor et budskab kan tolkes meget forskelligt. Og de kan bruges til at analysere, hvordan man bedst kommunikerer et budskab, sÃ¥ tolkningsmulighederne begrænses mest muligt.

Forsvarsmekanismerne udgør en del af modtageraktiveringen. Her er en liste over nogle af forsvarsmekanismerne:

Benægten: Man bagatelliserer eller ser helt bort fra væsentlige dele af kommunikationen, man opfatter for selektivt.

Idealisering og devaluering: Endimensional karaktertegning, hvor man tillægger sig selv – eller andre – overdrevne positive eller negative egenskaber.

Projektion: Egne følelser og tanker tillægges andre i for en høj grad. Det er en slags udvidet forudforståelse, hvor man selv læser for meget ind i budskabet. 

Splitting: Sort/hvid tænkning. Man stryger fx nuancerne i kommunikationen og kan ikke acceptere ambivalens i budskabet.

Forsvarsmekanismer kan også fungere kollektivt, en nation kan kollektivt benægte åbenlyse urimeligheder, som det skete i Tyskland under 2. verdenskrig.