Der findes mindst seks fremgangsmåder til at koordinere arbejdet ved kollaborativ tekstproduktion:

EnkeltskribentEnkeltskribent for gruppen
Én skriver teksten for hele gruppen. Typisk ved simplere tekster (fx referater), hvor konsensus om den færdige tekst ikke er strengt nødvendig og skrivearbejdet derfor kan uddelegeres til et af gruppemedlemmerne. Fordele: Let at koordinere, stil holdes konsistent. Ulemper: Repræsenterer ikke nødvendigvis gruppens intentioner, og der opnås mindre konsensus.

Serielle enkeltskrivere
Teksten går på omgang mellem gruppemedlemmerne, som hver især kommer med deres bidrag (skriver til, retter, redigerer). Kan bruges af små grupper til relativt simple tekstopgaver, hvor det er svært at mødes ofte.  Serielle enkeltskrivereKoordineringen er umiddelbart let, men det er vanskeligt at sikre, at alles bidrag bliver inkorporeret i den færdige tekst. Arbejdsrækkefølgen påvirker det færdige resultat uforholdsmæssigt meget, fordi den sidste skribent kan overskrive den førstes tekst. 

Parallelskrivning
Hver skriver på sin version eller sit bidrag samtidig. Det kan være hver sit udkast til den samme tekst, hver er ansvarlig for hvert sin subtekst eller hver skribent har en defineret rolle (fx skribent, konsulent, facilitator og redaktør). Samlet set giver parallel skrivning større autonomi.

  • Parallelle udkast er egnet, hvis er stilles store krav til idéudvikling. Det er en tidskrævende metode, hvor der kan blive store tekstmængder og meget bearbejdning.
  • Uddelegering til subteksterUddelegering af subtekster er effektiv, hvis store tekstsmængder skal produceres over en kort tid, og der er en klar struktur. Ulempen er, at der skal planlægges meget for at undgÃ¥ redundans i teksten og stilen kan blive ujævn.
  • Fordeling af roller er egnet til samme type tekster, men hvor det er svært at opdele teksten og Fordeling af rollerhvor de enkelte gruppemedlemmer har forskellige talenter.  Fordelen er, at der bliver mindre redundans.  Som jeg ser det, vil denne strategi  ofte blive seriel - mÃ¥ske en kombination af parallel og seriel med spring frem og tilbage mellem de forskellige roller: Teksten planlægges, hvorefter den skrives, sÃ¥ vurderer konsulenten den osv.

Reaktiv skrivning
 
Reaktiv strategiHver især reagerer på hinandens tekst uden speciel forberedelse eller koordinering. Reaktionen vil være på teksten alene i systemer som Wikipedia, hvor skribenterne som udgangspunkt ikke har kontakt med hinanden. Ellers vil reaktionen også være på skribenten, som man kender det fra brainstorm.  Fordele: Man kan opnå stor konsensus i processen, men den er svær at koordinere og lave versionskontrol på.

Min kilde er blandt andet Lowry. 

Opdateret 20. juni 2007