Mikroformater markerer, hvad de enkelte indholdsdele på et website betyder, så programmer kan håndtere oplysningerne. I stedet for bare at skrive, at man holder foredrag den 7. august i Øksnehallen, så markerer man de forskellige elementer med semantiske tags, så brugeren kan importere alle oplysninger i sin kalender med et enkelt klik. På samme måde kan man markere sine personoplysninger til et vCard i læserens Outlook. Eneste krav er, at browseren kan håndtere sagen. Det kan Firefox med pluginet Operator og efter sigende kommer Explorer version 8 også til at kunne det. 

Meget tidsbesparende og meget intelligent web. Man behøver ikke kende selv kende koderne, bare man kan finde de webtjenester, der generer koden ud fra ens egne data. Ud over de nævnte kan data bl. a. være:

  • Anmeldelser i hReview med tags til fx type (bog, film, event osv.), stjerner, tidspunkt og anmelder.
  • CV i hResume med tags til uddannelse, beskæftigelse etc. – samme som pÃ¥ fx LinkedIn.
  • Blogrolls i XFN med tags til geografi, relation (ven, familie, elsker) og forbindelse (ven, bekendt, aldrig mødt) Fiktivt eksempel: <a href=”seanconnery.com” rel=”friend met colleague neighbor sweetheart”>Sean Connery</a>

Jeg er vild med teknikken, men overvejer hvor mange personoplysninger, det er klogt at lægge ud? NÃ¥r de kan behandles automatisk? Og sÃ¥ bliver det jo afsløret, hvor meget man kender dem pÃ¥ blogroll’en…

Ved siden af det egentlige formål, må det vel give en fordel i forhold til søgemaskineoptimering, at indholdet bliver beskrevet så præcist?

Hvor lang tid tager det, at få afleveret budskabet i en præsentation? Hvordan beregner man, hvornår man har fyldt tiden ud, når man skal holde et oplæg? Jeg har lært tommelfingerreglen: 130 ord i minuttet. Gennemsnitsord, vel og mærke. Almindeligt talesprog. Bruger man mange lange ord, fx sammensatte ord, kan man nå mindre. Men gennemsnitsordene, dem kan man nå at aflevere i et tempo nogenlunde som det, du kan høre her:

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

 Men et oplæg skal ikke være langt, før man får behov for at holde pauser undervejs. Tilhørerne har behov for pauser mellem forskellige delemner for ikke at tabe koncentrationen. Og oplægsholderen har behov for pauser til at overskue den næste delemne, til at overskue AV og så videre.

130 ord svarer til 6 til 8 linjer på et A4 papir. 

“Det er de velstillede, som ændrer adfærd i forbindelse med kampagner om livsstil.” Er der alene fordi, der har resurserne? Eller befinder de sig i lige netop den mÃ¥lgruppe, man nÃ¥r med sin kommunikation? Fx fordi man – afsenderen – typisk ogsÃ¥ hører til de velstillede og derfor har let ved at følge tankegangen?

Forandring er en bevægelse, og eftersom hele samfundet ikke bevæger sig i takt, befinder vi os i forskellige målgrupper. Ikke bare som unge, gamle eller gravide. Vi også målgruppe alt efter, hvor meget eller lidt vi allerede har forandret os: Vil jeg fx allerede holde op med at ryge? Eller er jeg stadig ligeglad med, om jeg lever et par år fra eller til?

Den transteoretiske model fremhæver at forandring sker over tid ved at dele processen op i fem stadier: før-overvejelse, overvejelse, forberedelse, handling og vedligeholdelse. Stadierne viser, hvornår kognition, emotion og adfærd ændres. Modellen konkretiserer, hvordan et budskab skal times og hvornår det er passé.

Hovedkræfterne bag modellen er Prochaska og DiClemente. Modellen har været brugt til kreering af politikker, forebyggelse og behandling og brugt på meget forskellige beslutninger om fx stresshåndtering, rygestop og organisatoriske ændringer.

1. Før-overvejelse
Reflekterer ikke over sin nuværende adfærd og er uinteresseret i forandring i en overskuelig fremtid (det er typisk et halvt år). Årsagen kan være manglende viden om adfærdens konsekvenser eller man kan være demoraliseret, fordi man har fejlet i tidligere forsøg på at ændre adfærden.

  • MÃ¥l: En seriøs overvejelse om at ændre adfærd.
  • Opgaver: OpnÃ¥ bekymring om adfærd og opmærksomhed om forandring.
  • Kommunikér: Rejs tvivl, øg mÃ¥lgruppens fokus pÃ¥ risikoen og problemerne ved den nuværende adfærd.

2. Overvejelse
Har lyst til en konkret forandring inden for en overskuelig fremtid. Man vejer fordele og ulemper ved forandringen. Man kan være immobiliseret af ambivalens med et behov for en løsning på ambivalensen.

  • MÃ¥l: En velovervejet vurdering, der fører til en beslutning om forandring.
  • Opgaver: Analysere risiko-gevinst, tage beslutning.
  • Kommunikér: Tip beslutningsbalancen: fremkald gode grunde til forandringen og risici ved status quo. Styrk tiltroen til at mÃ¥lgruppen vitterlig kan ændre adfærden.

3. Forberedelse
Fordelene opvejer ulemperne og man har tænkt sig at ændre adfærd i den nærmeste fremtid (typisk en måned). Søger typisk information, forbereder og planlægger, hvordan forandringen skal ske. Mange i denne fase har allerede forsøgt at ændre adfærd inden for det sidste år uden at kunne fastholde ændringen. Det er ofte denne fase, kampagner henvender sig til.

  • MÃ¥l: En handlingsplan, der kan iværksættes snarest.
  • Opgaver: Skabe en effektiv, realistisk plan. Forpligte sig.
  • Kommunikér: Forslag til gode strategier og handlingsplaner.

4. Handling
Åbenlyse egentlige forandringer i adfærden, det man traditionelt forstår ved forandringer. Man sætter planen i værk og forsøger at skabe et nyt adfærdsmønster. Det mest sandsynlige tidspunkt for tilbagefald og regression, som typisk skyldes mangelfuld forberedelse eller forpligtelse på forandringen. Mange adfærdsteorier begynder først her.

  • MÃ¥l: Etablering af nyt adfærdsmønster.
  • Opgaver: Iværksætte planen tilfredsstillende. Eventuelt revidere planen. Fastholde forpligtelsen, nÃ¥r planen er vanskelig at holde.
  • Kommunikér: Konkrete rÃ¥d til at iværksætte plan og løsninger pÃ¥ problemer. Støt selvtillid.

5. Vedligeholdelse
Det nye adfærdsmønster fastholdes i en længere periode og integreres i den samlede livsstil. Man arbejder for at undgå tilbagefald, men foretager ikke så mange forandringsprocesser som i handlingsfasen. I dette stadium er der stadig risiko for tilbagefald, men den der faldende og forandringen kræver en mindre indsats.

  • MÃ¥l: Etablering af ny livsstil.
  • Opgaver: Integrere i livsstil: Fastholde den nye adfærd i mange forskellige situationer. UndgÃ¥ tilbagefald.
  • Kommunikér: Kom med strategier og tips, der forebygger tilbagefald.

Ud fra det kan man overveje, hvordan man kan kommunikere i den konkrete situation. Hvis en gruppe sidder fast i et stadium, nytter det næppe at gentage budskabet. “PÃ¥ trods af at alle familier vidste, hvordan man blev overvægtig, mente 32 (91 %) af børnene pÃ¥ julemærkehjemmet og 16 af de øvrige børn (64 %), at dette primært gjaldt for andre overvægtige børn.” MÃ¥ske skal argumentationen flyttes?