Kropssprog er det hyppigste søgeord, når jeg tjekker min webstatistik. Det står for næsten en fjerdedel af søgeordene. Det undrer mig egentlig, for kropssprog er et yderst populært søgeord med 86.300 hits i Google. Hvor langt har mine læsere orket at bladre frem for at finde min side?

Ikke særlig langt, hannefrost.dk ligger allerede på en 15. plads. Af 86.300 hits. Imponerende. Men kun på Google, på Microsofts Live er jeg nede på nr. 98, på Yahoo.dk nr. 22. 

Endnu større er forskellen på karisma. Jeg har kun skrevet et enkelt indlæg om emnet, men ligger alligevel på en flot 6. plads i Google (af 1.790.000 hits, karisma er fx også et indisk fornavn), nr. 10 i Yahoo.dk, (3.960.000 hits). På Live er min side ikke engang blandt de første 250 hits, selvom de kun har lidt over 400.000 hits at holde styr på.

Konklusion: Hvis man vil søgemaskineoptimere pÃ¥ Google, sÃ¥ skriv et blogindlæg. Det giver meget hurtige resultater – selv pÃ¥ populære søgeord. Mit indlæg om karisma og kropssprog er fra den 26. juni, herefter har jeg kravlet op i Google:

          
Karisma Kropssprog  
27.6.
105 85  
28.6.
 33 29  
3.7.
+ 500  119    (besynderligt dyk)                  
10.7.
  8 19  
13.8.
 5  15  

 

Også som researcher er det interessant: Artikler fra autoritative kilder som Politiken.dk og Dansk Kommunikationsforening kan ligge relativt lavt, de to linkede eksempler er henholdsvis nr. 20 og  566 (!) i Google i dag (uden at jeg har taget stilling til kvaliteten i indholdet).

PS I den nørdede afdeling: En søgeresultat i Google er ikke ens. Den påvirkes ikke bare af tiden, men også af noget så besynderligt som browseren: Kropssprog googlet i Explorer og Firefox viser samme resultat, mens Safari og Opera ligger et par tusind hits under.

I går fik jeg en rigtig dårlig undskyldning. Jeg havde skrevet en klage, fordi jeg syntes jeg var blevet dårligt behandlet. Retur fik jeg et svar: Virksomheden skriver, at de er ked af det, hvis de har lavet en fejl. Men det er jo netop det, jeg har bedt dem om at tage stilling til: Om har lavet en fejl.

Psykologen Aaron Lazare siger, at en reel undskyldning kræver, at man tager ejerskab over fejlen, sådan helt konkret. Og selvom ejerskab er meget oppe i tiden, så er forbehold det også:

Jeg er ked af, jeg afbrød dig
Jeg afbrød dig, og jeg tager fejlen på mig.

Jeg er ked af, hvis jeg afbrød dig
Hypotetisk undskyldning. Jeg har ikke taget stilling til, om jeg afbrød dig, så jeg tager heller ikke ejerskab over en eventuel fejl. Men hvis jeg en dag gør noget forkert, så vil jeg være ked ad af det.

Jeg er ked af, du føler, jeg afbrød dig
Jeg er ked af, at du har det skidt, men det er ikke mit ansvar. Ejerskabet over fejlen (eller problemet) flyttes over til den anden part: Måske er du lidt sart? Nærtagende? Forventer for meget?

Jeg er ked af, hvis du føler, jeg afbrød dig
Har du et problem? Har jeg et problem? Er der overhovedet sket noget? Måske kunne man kalde det radikalt systemisk nysprog, hvor vi står fast på, at vi har hver sin oplevelse af hvad som helst og sproget er holdt op med at skabe et socialt fællesskab. Der er ingen fælles betydning, ingen fælles kultur. Alt er blevet fuldstændigt relativt. Jeg har lov at lægge hvad som helst i det du siger. Til gengæld kan du affærdige min reaktion med, at det kun er min oplevelse. Det er ikke en fælles virkelighed. There is no reality, only perception.

Eller er der?

Hvem er karismatisk? Hvad er ingredienserne i en god gang karisma? Og kan de læres? Nogle psykologer har lavet et eksperiment, hvor oplægsholdere er blevet testet for karisma på Channel4.com. Samtidig udfører de en offline undersøgelse af de samme personer. Ophavsmændene er Karen Pine og Richard Wiseman, der begge er professorer på University of Hertfordshire.

En af ingredienserne er en aktiv gestik, men – ikke et hvilket som helst gestik. De foreløbige resultater udpeger ikonografisk gestik som vinderen. AltsÃ¥ den gestik, der illustrerer det, man siger – eller ligefrem uddyber det. Man laver fx skruebevægelser med hÃ¥nden, mens man fortæller man har samlet en reol. Og det var den diskrete gestik, der vandt, ikke den larmende.

Forsøget fangede mig, fordi det understreger, at betydningen af kropssprog er meget mere kompleks end den meget udbredte opfattelse af, at kropssprog kan sættes på procenter. Jeg faldt bagefter over denne genreinddeling af gestik, som givet er upræcis og mangelfuld, men alligevel kan fungere som en anledning til at efterprøve nogle af gestikkens former i praksis:

Emblemer er egentlige tegn som fx V-tegnet og fuck-fingeren. Tegnet bruges og tolkes bevidst, som en erstatning for ord. Det ligger tæt op af tegnsprog.

Ikonografisk eller illustrerende gestik er tæt forbundet til talen: Gestikken illustrerer det man siger, fx når man viser størrelsen på noget, maler med hånden eller skruer med hånden. Gestikken viser fysiske, konkrete ting og kan tilføje detaljer til det sagte. Timingen kan efter sigende vise, om gestikken bruges bevidst eller ej: Ved ubevidst brug indledes gestikken allerede før de tilhørende ord siges.

Metaforisk gestik bruges til at forklare et begreb. Gestikken udføres i et tredimensionelt rum, hvor man former figurer med fingrene, viser diffuse sammenhænge eller kompleksitet med flagrende gebærder.

Regulerende gestik bruges til at kontrollere, hvem der har ordet. Vil man have ordet rækker man hånden frem eller op. Og man lader hånden falde, når man har talt færdig.  

Affekttegn viser vores følelser: Man knytter hånden, holder sig for munden, holder om sig selv osv.

Kropssprog er selvfølgelig ikke bare kropssprog – og har ikke samme effekt pÃ¥ modtageren. En hÃ¥nd der slÃ¥r ned i talerstolen hver gang taleren afslutter en sætning kan være sÃ¥ distraherende, at ingen hører ordene og budskabet. Og mon ikke ogsÃ¥, der er forskel pÃ¥ kvaliteten af fx den ikonografiske gestus – at den bÃ¥de kan virke velfremført eller dÃ¥rligt fremført – som al anden kommunikation?