Hellere dårlig omtale end ingen. Tesen dukkede for nylig op igen en længere diskussion om en bilsælgers kontakt til en række bloggere:

…dÃ¥rlig omtale giver uanset hvad en omtale af navnet og en interesse fra folk for at se hvad det er for en bil de taler sÃ¥ meget om. Awareness.

Jeg har tænkt på udtalelsen siden, fordi den passer så skidt på mig selv. Altså forstået som dårlig reklame er bedre end ingen, fordi den skaber opmærksomhed og en lyst til at undersøge, hvilket produkt, der er tale om. Den lyst får jeg bare ikke.

Så i går kom jeg til at tænke på en analogi: Forestil dig, at en virksomhed skal ansætte en ny medarbejder. I ansøgerbunken er der to kandidater: En række helt ukendte og en tidligere studiekammerat. Studiekammeraten har skabt massevis af dårlig omtale for sig selv i årenes løb og bliver selvfølgelig genkendt i bunken. Men bliver han valgt? Jeg kan ikke forestille mig det. Jeg tror man vælger ham fra og bruger resurser på at søge oplysninger om de ukendte kandidater.

Tesen om at dÃ¥rlig opmærksomhed er bedre end ingen forudsætter, at kunder er ureflekterede og handler som Pavlovs hunde: Ligegyldigt hvordan man fÃ¥r deres opmærksomhed, sÃ¥ tiltrækkes de og ender med at købe produktet. Men at man genkender et mærke, betyder jo ikke at man ville vælge det. Berømt og berygtet er ikke det samme. Boykottede varer fÃ¥r stor opmærksomhed, mens man omhyggeligt undgÃ¥r dem – men de købes ikke.

Jeg har tjekket tesen om den dårlige omtale, og efter sigende er ophavsmanden Simon Spies. Kvaliteten i den dårlige omtale, han fik, er mærkbar forskellig fra den aktuelle. Skandalerne omkring Simon Spies brandede ham som en meeeeeeget festlig livsnyder, en rigmand det levede i luksus med egen stol til stokken. Det associerer vel fint til den rolle, man gerne vil indtage på en ferierejse?

Et massefremstillet brev til bloggere, som ikke interesserer sig for sagen – hvilke associationer skaber det? Jeg vil gætte på ’dårlig kvalitet’. Havde Spies’ dårlige omtale handlet om dårlig behandling af de rejsende, så ville vi kunder nok have reageret som fornuftsvæsener, og lagt vores penge andet steds.