Hvem er karismatisk? Hvad er ingredienserne i en god gang karisma? Og kan de læres? Nogle psykologer har lavet et eksperiment, hvor oplægsholdere er blevet testet for karisma på Channel4.com. Samtidig udfører de en offline undersøgelse af de samme personer. Ophavsmændene er Karen Pine og Richard Wiseman, der begge er professorer på University of Hertfordshire.

En af ingredienserne er en aktiv gestik, men – ikke et hvilket som helst gestik. De foreløbige resultater udpeger ikonografisk gestik som vinderen. AltsÃ¥ den gestik, der illustrerer det, man siger – eller ligefrem uddyber det. Man laver fx skruebevægelser med hÃ¥nden, mens man fortæller man har samlet en reol. Og det var den diskrete gestik, der vandt, ikke den larmende.

Forsøget fangede mig, fordi det understreger, at betydningen af kropssprog er meget mere kompleks end den meget udbredte opfattelse af, at kropssprog kan sættes på procenter. Jeg faldt bagefter over denne genreinddeling af gestik, som givet er upræcis og mangelfuld, men alligevel kan fungere som en anledning til at efterprøve nogle af gestikkens former i praksis:

Emblemer er egentlige tegn som fx V-tegnet og fuck-fingeren. Tegnet bruges og tolkes bevidst, som en erstatning for ord. Det ligger tæt op af tegnsprog.

Ikonografisk eller illustrerende gestik er tæt forbundet til talen: Gestikken illustrerer det man siger, fx når man viser størrelsen på noget, maler med hånden eller skruer med hånden. Gestikken viser fysiske, konkrete ting og kan tilføje detaljer til det sagte. Timingen kan efter sigende vise, om gestikken bruges bevidst eller ej: Ved ubevidst brug indledes gestikken allerede før de tilhørende ord siges.

Metaforisk gestik bruges til at forklare et begreb. Gestikken udføres i et tredimensionelt rum, hvor man former figurer med fingrene, viser diffuse sammenhænge eller kompleksitet med flagrende gebærder.

Regulerende gestik bruges til at kontrollere, hvem der har ordet. Vil man have ordet rækker man hånden frem eller op. Og man lader hånden falde, når man har talt færdig.  

Affekttegn viser vores følelser: Man knytter hånden, holder sig for munden, holder om sig selv osv.

Kropssprog er selvfølgelig ikke bare kropssprog – og har ikke samme effekt pÃ¥ modtageren. En hÃ¥nd der slÃ¥r ned i talerstolen hver gang taleren afslutter en sætning kan være sÃ¥ distraherende, at ingen hører ordene og budskabet. Og mon ikke ogsÃ¥, der er forskel pÃ¥ kvaliteten af fx den ikonografiske gestus – at den bÃ¥de kan virke velfremført eller dÃ¥rligt fremført – som al anden kommunikation?