Søgemaskineoptimering


Kropssprog er det hyppigste søgeord, når jeg tjekker min webstatistik. Det står for næsten en fjerdedel af søgeordene. Det undrer mig egentlig, for kropssprog er et yderst populært søgeord med 86.300 hits i Google. Hvor langt har mine læsere orket at bladre frem for at finde min side?

Ikke særlig langt, hannefrost.dk ligger allerede på en 15. plads. Af 86.300 hits. Imponerende. Men kun på Google, på Microsofts Live er jeg nede på nr. 98, på Yahoo.dk nr. 22. 

Endnu større er forskellen på karisma. Jeg har kun skrevet et enkelt indlæg om emnet, men ligger alligevel på en flot 6. plads i Google (af 1.790.000 hits, karisma er fx også et indisk fornavn), nr. 10 i Yahoo.dk, (3.960.000 hits). På Live er min side ikke engang blandt de første 250 hits, selvom de kun har lidt over 400.000 hits at holde styr på.

Konklusion: Hvis man vil søgemaskineoptimere pÃ¥ Google, sÃ¥ skriv et blogindlæg. Det giver meget hurtige resultater – selv pÃ¥ populære søgeord. Mit indlæg om karisma og kropssprog er fra den 26. juni, herefter har jeg kravlet op i Google:

          
Karisma Kropssprog  
27.6.
105 85  
28.6.
 33 29  
3.7.
+ 500  119    (besynderligt dyk)                  
10.7.
  8 19  
13.8.
 5  15  

 

Også som researcher er det interessant: Artikler fra autoritative kilder som Politiken.dk og Dansk Kommunikationsforening kan ligge relativt lavt, de to linkede eksempler er henholdsvis nr. 20 og  566 (!) i Google i dag (uden at jeg har taget stilling til kvaliteten i indholdet).

PS I den nørdede afdeling: En søgeresultat i Google er ikke ens. Den påvirkes ikke bare af tiden, men også af noget så besynderligt som browseren: Kropssprog googlet i Explorer og Firefox viser samme resultat, mens Safari og Opera ligger et par tusind hits under.

Mikroformater markerer, hvad de enkelte indholdsdele på et website betyder, så programmer kan håndtere oplysningerne. I stedet for bare at skrive, at man holder foredrag den 7. august i Øksnehallen, så markerer man de forskellige elementer med semantiske tags, så brugeren kan importere alle oplysninger i sin kalender med et enkelt klik. På samme måde kan man markere sine personoplysninger til et vCard i læserens Outlook. Eneste krav er, at browseren kan håndtere sagen. Det kan Firefox med pluginet Operator og efter sigende kommer Explorer version 8 også til at kunne det. 

Meget tidsbesparende og meget intelligent web. Man behøver ikke kende selv kende koderne, bare man kan finde de webtjenester, der generer koden ud fra ens egne data. Ud over de nævnte kan data bl. a. være:

  • Anmeldelser i hReview med tags til fx type (bog, film, event osv.), stjerner, tidspunkt og anmelder.
  • CV i hResume med tags til uddannelse, beskæftigelse etc. – samme som pÃ¥ fx LinkedIn.
  • Blogrolls i XFN med tags til geografi, relation (ven, familie, elsker) og forbindelse (ven, bekendt, aldrig mødt) Fiktivt eksempel: <a href=”seanconnery.com” rel=”friend met colleague neighbor sweetheart”>Sean Connery</a>

Jeg er vild med teknikken, men overvejer hvor mange personoplysninger, det er klogt at lægge ud? NÃ¥r de kan behandles automatisk? Og sÃ¥ bliver det jo afsløret, hvor meget man kender dem pÃ¥ blogroll’en…

Ved siden af det egentlige formål, må det vel give en fordel i forhold til søgemaskineoptimering, at indholdet bliver beskrevet så præcist?

Jeg har lige saneret skrivebordet på min pc for de sidste ugers bunker. Det sker tit, at jeg falder over et eller andet i forbifarten, som jeg gemmer på skrivebordet, så jeg husker at se på det senere. Til den tid er det bare svært at hitte rundt i godset, for filnavne på rapporter er tilsyneladende ikke med i manges overvejelser over brugervenlighed.

Kritikken gælder ogsÃ¥ mig selv, for jeg har givet glemt modtageren pÃ¥ dette punkt. Interne arkiveringskoder, forkortelser og versionsnumre lægges ud pÃ¥ nettet (2, final, samlet – endelig blev vi færdige). Men filnavnet er den elektroniske bogryg - det skal vise, hvad modtageren Ã¥bner.  

Interne koder og versionsnumre
Brugerdreven innovation er den eneste genkendelige titel. En anden rapport hedder 13.06.07%207767_fysisk_inaktivitet_webny2. Gemt pÃ¥ min pc viser Windows kun den komplet intetsigende oplysning 13.06.07%20776… Den indgÃ¥r i en uforstÃ¥elig tÃ¥ge sammen med andre rapporter. AEF05D94-6E82-4C34… bliver endnu mere monstrøs i sin helhed: AEF05D94-6E82-4C34-BF3E-0382FAB80B24. Et hjørne af mit skrivebord

Et langt filnavn er altså ikke godt, men det er kort heller ikke: 66 og ren, tja - det er hverken om kortspil eller hygiejne, så meget kan jeg da huske. Jeg gætter at at-vejledn_d_4_2  er om mobning, for heldigvis har jeg kun hentet en enkelt vejledning fra Arbejdstilsynet.

Selvfølgelig kan jeg selv omdøbe filerne, men hvorfor skal alle modtagerne hver især gøre det, når afsenderen kunne have gjort det en gang for alle? Det er ikke et af de store verdensproblemer, men et jævnligt irritationsmoment, en lille tidsrøver, som skaber besvær og en masse unødig og langsommelig åbnen og lukken filer.

Jeg foreslår følgende opskrift på et filnavn:

1. Vælg en meningsfuld etiket
Meningsfuld set ud fra modtagerens synsvinkel. Tænk pÃ¥ filnavnet som en informativ overskrift og giv slip på interne arkiveringssystemer. Som tillægsgevinst vil nøgleord virke positivt pÃ¥ placeringen i Google, som ikke kun regner nøgleord for vigtige i linkteksten, men ogsÃ¥ i linkadressen – url’en – som filnavnet jo er en del af.

2. Vælg det vigtigste først
Tag højde for at kun starten af filnavnet er synlig og brug den omvendte nyhedstrekant i miniformat: Skriv det mest oplysende i starten af filnavnet – set ud fra modtagerens synsvinkel. Det er ikke nødvendigvis datoen, selv om det til internt brug kan være snedigt at starte med 20070619_filnavn.pdf. Der er andre fordele i at omdøbe filen fra det interne arkiveringssystem, man slipper fx for at skilte med, hvilken version man nÃ¥ede op pÃ¥ i sit møjsommelige slid.

3. Fjern specialtegn
Brug _ i stedet for mellemrum. Selv om mellemrummet ser pænt ud på skærmen, når man gemmer, transformeres det ofte til % på modtagerens. Det samme gælder æ, ø og å. Det mundrette blåbærgrød.pdf kan hos modtageren blive til blab%c3%a6rgr%c3%b8d.pdf og så er blabaergroed.pdf trods alt lettere at dechifrere.

Opmærksomhed pÃ¥ modtageren gælder ikke kun de overordnede strategiske overvejelser, den mÃ¥ gerne gÃ¥ helt ned i detaljen - i hvert fald nÃ¥r jeg er modtager…

Næste side »