Persongooglinger er aktuelle; søgningen på ens navn skal helst generere et attraktivt resultat. Ellers er der råd for, hvordan man kommer til at se bedre ud i Google. Det har fået mig til at reflektere over, hvad jeg – egentlig ret ubevidst – har konkluderet ud fra en persongoogling. Er mine vurderinger rimelige? Rådene giver jo indirekte en opskrift på, hvordan man tolker en persongoogling: Hvad skal man lægge i søgeresultatet eller og manglen på samme?
Google ser ikke alt
En af anbefalingerne går på, at søgningen skal vise mine formelle netværk. Det fik mig til at tjekke VL-grupperne for virksomhedsledere. De kommer ikke frem i persongooglinger, selvom de enkelte medlemmer kan ses på netværkets hjemmeside (i hvert fald ikke dem jeg testede). Man skal altså kende netværket og søge medlemmet direkte på netværkets hjemmeside. Persongooglingen kan bekræfte nogle konkrete fakta og finde endnu flere oplysninger, men det er sværere at afkræfte noget. Derfor er det svært at sammenligne flere personer på andet end meget specifikke meritter: Man kan tjekke, hvem der medlem af et bestemt netværk (hvis ikke der er fejl i opdateringen), men ikke hvem der er med i flest netværk.
Det kræver indsigt i fag eller branche at vurdere folks netværksstatus, for der må være et utal andre ukendte - men stadig værdifulde - netværk, som heller ikke kan ses i en persongoogling. Google kan fx ikke se mig som medlem to af mine meget værdifulde netværk, fordi de ligger på intranet og mailliste. Når jeg melder mig ind i et netværk, vil jeg stadig prioritere det der foregår i netværket. Markedsføringsværdien på Google er sekundær; medlemskabet af den meget synlige LinkedIn behøver nemlig ikke stikke så dybt. Derfor vil jeg heller ikke vurdere andre ud fra, om jeg kan se deres netværk i Google.
Bliv imponeret over den forkerte
Men persongooglingen viser andet om folks arbejdsliv. Man kan se hvor mange hits de har og hvad de laver - eller kan man? Hvem er bedst til web? Den redaktør, der skriver dagligt på et intranet med 10.000 faste brugere (0 hits)? Eller hende, der lægger navn til “sidst opdateret af” ti gange om året på en hjemmeside med 1000 brugere (10 hits)? Og hvem ved mest om ledelse? Den leder, som optræder med foto, navn og artikler på hjemmesiden i en lille firemandsvirksomhed (10 hits)? Eller mellemlederen med 30 under sig, som slet ikke optræder på storkoncernen.dk (0 hits)? Søgeresultatet er hverken et dækkende billede for ens onlineaktiviteter eller ens aktiviteter i det hele taget: Skinnet kan bedrage online, som det kan offline.
Oven i kommer så alle fejlmulighederne fra selve navnet: Der er adskillige Anne Jensen’er om de knap 90.000 hits - hvem er min? Man kan indsnævre med fag, men det er ikke så simpelt: Selv en journalist optræder uden at skrive, at hun er journalist. Måske er der ligefrem to af slagsen? Så er der alle de journalister, der interviewer en Anne Jensen, der laver noget helt andet. Selv os med halvsjældne navne deler hits med andre. Hvor mange har et helt unikt navn og hvordan ved man det? Og hvis man ikke er lige dén Kirsten Thorup, vil alverdens søgemaskineoptimering ikke kunne tvinge ens egne meritter op i toppen af de små 100.000 hits.
Egen uvidenhed filtrerer den bedste fra
Jeg er sikker på, at der er flere fejlkilder i persongoogling end dem jeg har nævnt her (forfalskninger, tekniske,…). Der er også stadig mange muligheder. Jeg vil blive ved med at tjekke hvad som helst i Google - inklusive andre mennesker - men jeg vil forny min opmærksomhed på, at man trods alt endnu ikke kan finde svaret på alt i dér. Jeg begyndte at reflektere over persongoogling, da jeg læste en anmeldelse af bogen “Dit virtuelle håndtryk” i sidste uge. Et håndtryk kræver noget fra begge sider. Kildekritikken er stadig vigtig. Det er ikke kun den, der bliver sorteret fra, der risikere at gå glip af noget. Det er også mig, der risikerer at sorterer de bedste kontakter fra.
