Kampagner


FDB har relanceret madpyramiden. Hvad skal man nu spise mest at? Bunden, som plejer at være den vægtigste del af en pyramide? Eller midten, fordi den åbenlyst fylder mest? Eller skal man gå efter trafiklyset Rødt for kød, grønt for frugt & grønsager og gul for kornprodukter m.m.

De grafiske virkemidler modarbejder hinanden og efterlader et tve- eller tretydigt budskab, både hos mig, og en del i mine netværk, som jeg minitestede pyramiden på.

FDB kalder det en god og simpel model. Alligevel bruger de over 1000 ord for at forklare, at man skal spise mest fra bunden, meget fra midten og mindst fra toppen.

“Vi har i øvrigt gjort bunden smal, sÃ¥ den signalerer, at pÃ¥ trods af at det er basiskost, sÃ¥ skal du ikke bare spise ubegrænsede mængder.” Midten er to-tre gange sÃ¥ bred “sÃ¥ det er tydeligt, at du bare skal spise løs af frugt og grønt” Ok, men skulle midten sÃ¥ ikke placeres i bunden?

Det er den samme madpyramide. Bortset fra at bunden er blevet smal, midten bred. Brød, gryn og pasta er blevet fuldkorns. Grøntsagerne er blevet grove. Fedtstoffet er blevet til olie, der i øvrigt er flyttet fra bunden til toppen (hvorfor er osten ikke flyttet med?) Ellers er den samme gode, gamle madpyramide.

Spis ikke ubegrænset af bunden men spis løs af midten

Fra FDB's manual til den nye madpyramide: Spis meget af laget i midten og spis bare løs af det – samtidig med du alligevel spiser mest af det fra bunden, som du bare ikke må spise ubegrænset af!

“Det er de velstillede, som ændrer adfærd i forbindelse med kampagner om livsstil.” Er der alene fordi, der har resurserne? Eller befinder de sig i lige netop den mÃ¥lgruppe, man nÃ¥r med sin kommunikation? Fx fordi man – afsenderen – typisk ogsÃ¥ hører til de velstillede og derfor har let ved at følge tankegangen?

Forandring er en bevægelse, og eftersom hele samfundet ikke bevæger sig i takt, befinder vi os i forskellige målgrupper. Ikke bare som unge, gamle eller gravide. Vi også målgruppe alt efter, hvor meget eller lidt vi allerede har forandret os: Vil jeg fx allerede holde op med at ryge? Eller er jeg stadig ligeglad med, om jeg lever et par år fra eller til?

Den transteoretiske model fremhæver at forandring sker over tid ved at dele processen op i fem stadier: før-overvejelse, overvejelse, forberedelse, handling og vedligeholdelse. Stadierne viser, hvornår kognition, emotion og adfærd ændres. Modellen konkretiserer, hvordan et budskab skal times og hvornår det er passé.

Hovedkræfterne bag modellen er Prochaska og DiClemente. Modellen har været brugt til kreering af politikker, forebyggelse og behandling og brugt på meget forskellige beslutninger om fx stresshåndtering, rygestop og organisatoriske ændringer.

1. Før-overvejelse
Reflekterer ikke over sin nuværende adfærd og er uinteresseret i forandring i en overskuelig fremtid (det er typisk et halvt år). Årsagen kan være manglende viden om adfærdens konsekvenser eller man kan være demoraliseret, fordi man har fejlet i tidligere forsøg på at ændre adfærden.

  • MÃ¥l: En seriøs overvejelse om at ændre adfærd.
  • Opgaver: OpnÃ¥ bekymring om adfærd og opmærksomhed om forandring.
  • Kommunikér: Rejs tvivl, øg mÃ¥lgruppens fokus pÃ¥ risikoen og problemerne ved den nuværende adfærd.

2. Overvejelse
Har lyst til en konkret forandring inden for en overskuelig fremtid. Man vejer fordele og ulemper ved forandringen. Man kan være immobiliseret af ambivalens med et behov for en løsning på ambivalensen.

  • MÃ¥l: En velovervejet vurdering, der fører til en beslutning om forandring.
  • Opgaver: Analysere risiko-gevinst, tage beslutning.
  • Kommunikér: Tip beslutningsbalancen: fremkald gode grunde til forandringen og risici ved status quo. Styrk tiltroen til at mÃ¥lgruppen vitterlig kan ændre adfærden.

3. Forberedelse
Fordelene opvejer ulemperne og man har tænkt sig at ændre adfærd i den nærmeste fremtid (typisk en måned). Søger typisk information, forbereder og planlægger, hvordan forandringen skal ske. Mange i denne fase har allerede forsøgt at ændre adfærd inden for det sidste år uden at kunne fastholde ændringen. Det er ofte denne fase, kampagner henvender sig til.

  • MÃ¥l: En handlingsplan, der kan iværksættes snarest.
  • Opgaver: Skabe en effektiv, realistisk plan. Forpligte sig.
  • Kommunikér: Forslag til gode strategier og handlingsplaner.

4. Handling
Åbenlyse egentlige forandringer i adfærden, det man traditionelt forstår ved forandringer. Man sætter planen i værk og forsøger at skabe et nyt adfærdsmønster. Det mest sandsynlige tidspunkt for tilbagefald og regression, som typisk skyldes mangelfuld forberedelse eller forpligtelse på forandringen. Mange adfærdsteorier begynder først her.

  • MÃ¥l: Etablering af nyt adfærdsmønster.
  • Opgaver: Iværksætte planen tilfredsstillende. Eventuelt revidere planen. Fastholde forpligtelsen, nÃ¥r planen er vanskelig at holde.
  • Kommunikér: Konkrete rÃ¥d til at iværksætte plan og løsninger pÃ¥ problemer. Støt selvtillid.

5. Vedligeholdelse
Det nye adfærdsmønster fastholdes i en længere periode og integreres i den samlede livsstil. Man arbejder for at undgå tilbagefald, men foretager ikke så mange forandringsprocesser som i handlingsfasen. I dette stadium er der stadig risiko for tilbagefald, men den der faldende og forandringen kræver en mindre indsats.

  • MÃ¥l: Etablering af ny livsstil.
  • Opgaver: Integrere i livsstil: Fastholde den nye adfærd i mange forskellige situationer. UndgÃ¥ tilbagefald.
  • Kommunikér: Kom med strategier og tips, der forebygger tilbagefald.

Ud fra det kan man overveje, hvordan man kan kommunikere i den konkrete situation. Hvis en gruppe sidder fast i et stadium, nytter det næppe at gentage budskabet. “PÃ¥ trods af at alle familier vidste, hvordan man blev overvægtig, mente 32 (91 %) af børnene pÃ¥ julemærkehjemmet og 16 af de øvrige børn (64 %), at dette primært gjaldt for andre overvægtige børn.” MÃ¥ske skal argumentationen flyttes?