Forandringskommunikation


Det tager kun 21 dage at ændre en vane, fx en kostvane. Myten har samme karakter som den om, at 93 % af kommunikationen er nonverbal. SÃ¥ skæve tal lyder ikke som noget, nogen bare har fundet pÃ¥ – derfor den umiddelbare troværdighed.

De 21 dage stammer fra Dr. Maxwell Maltz, som var plastikkirurg. Han skriver i bogen Psycho-Cybernetics:  

“It usually requires a minimum of about 21 days to effect any perceptible change in a mental image. Following plastic surgery it takes about 21 days for the average patient to get used to his new face. When an arm or leg is amputated the “phantom limb” persists for about 21 days. People must live in a new house for about three weeks before it begins to “seem like home.” These, and may other commonly observed phenomena tend to show that it requires a minimum of about 21 days for an old mental image to dissolve and a new one to jell.” Maxwell Maltz: Psycho-Cybernetics, Pocket Books, New York, 1960

Det er hele kilden, der ligger ikke mere bag. Det er svært at få øje på videnskabeligheden og relevansen i sammenligningerne: Jeg ved ikke, om det tager 21 dage at vænne sig til et nyt ansigt, men den form for vane og automatiseringen af en adfærd er ikke det samme. Selvom man måske arbejder bevidst med sin psyke, når man vænner sig til sin ny næse, så kræver det ikke en aktiv handling - en adfærd, hvor man skal huske at slukke lyset eller tilsidesætte sit behov for chokolade og nøjes med en gulerod.

Kan man sammenligne fantomsmerter og vaner? Nej. Selv hvis hjernen opfører sig nøjagtig som nerverne efter en amputation, er der gigantisk forskel pÃ¥ den konstante pÃ¥virkning af nervebanerne 24 timer i døgnet fra en amputation og sÃ¥ en adfærd, der udføres mÃ¥ske en time eller to i døgnet. Og igen – en adfærd er noget, man kan tilsidesætte, glemme, springe over, udsætte. En amputation er en tilstand.

Maltz slutter med sin egen private empiri over, at man føler sig hjemme i et nyt hus efter tre uger.  Gør folk det? Kommer det ikke an på, om de selv har ønsket at flytte, om huset er som de ønskede.   

Faren ved 21-dages reglen er, at man ikke arbejder nok med sig selv, når man vil skabe nye vaner og derfor ikke når nogen resultater. Prochaska og DiClemente regner med en væsentlig længere periode, men slig realisme er jo meget mere kedelig.

“Det er de velstillede, som ændrer adfærd i forbindelse med kampagner om livsstil.” Er der alene fordi, der har resurserne? Eller befinder de sig i lige netop den mÃ¥lgruppe, man nÃ¥r med sin kommunikation? Fx fordi man – afsenderen – typisk ogsÃ¥ hører til de velstillede og derfor har let ved at følge tankegangen?

Forandring er en bevægelse, og eftersom hele samfundet ikke bevæger sig i takt, befinder vi os i forskellige målgrupper. Ikke bare som unge, gamle eller gravide. Vi også målgruppe alt efter, hvor meget eller lidt vi allerede har forandret os: Vil jeg fx allerede holde op med at ryge? Eller er jeg stadig ligeglad med, om jeg lever et par år fra eller til?

Den transteoretiske model fremhæver at forandring sker over tid ved at dele processen op i fem stadier: før-overvejelse, overvejelse, forberedelse, handling og vedligeholdelse. Stadierne viser, hvornår kognition, emotion og adfærd ændres. Modellen konkretiserer, hvordan et budskab skal times og hvornår det er passé.

Hovedkræfterne bag modellen er Prochaska og DiClemente. Modellen har været brugt til kreering af politikker, forebyggelse og behandling og brugt på meget forskellige beslutninger om fx stresshåndtering, rygestop og organisatoriske ændringer.

1. Før-overvejelse
Reflekterer ikke over sin nuværende adfærd og er uinteresseret i forandring i en overskuelig fremtid (det er typisk et halvt år). Årsagen kan være manglende viden om adfærdens konsekvenser eller man kan være demoraliseret, fordi man har fejlet i tidligere forsøg på at ændre adfærden.

  • MÃ¥l: En seriøs overvejelse om at ændre adfærd.
  • Opgaver: OpnÃ¥ bekymring om adfærd og opmærksomhed om forandring.
  • Kommunikér: Rejs tvivl, øg mÃ¥lgruppens fokus pÃ¥ risikoen og problemerne ved den nuværende adfærd.

2. Overvejelse
Har lyst til en konkret forandring inden for en overskuelig fremtid. Man vejer fordele og ulemper ved forandringen. Man kan være immobiliseret af ambivalens med et behov for en løsning på ambivalensen.

  • MÃ¥l: En velovervejet vurdering, der fører til en beslutning om forandring.
  • Opgaver: Analysere risiko-gevinst, tage beslutning.
  • Kommunikér: Tip beslutningsbalancen: fremkald gode grunde til forandringen og risici ved status quo. Styrk tiltroen til at mÃ¥lgruppen vitterlig kan ændre adfærden.

3. Forberedelse
Fordelene opvejer ulemperne og man har tænkt sig at ændre adfærd i den nærmeste fremtid (typisk en måned). Søger typisk information, forbereder og planlægger, hvordan forandringen skal ske. Mange i denne fase har allerede forsøgt at ændre adfærd inden for det sidste år uden at kunne fastholde ændringen. Det er ofte denne fase, kampagner henvender sig til.

  • MÃ¥l: En handlingsplan, der kan iværksættes snarest.
  • Opgaver: Skabe en effektiv, realistisk plan. Forpligte sig.
  • Kommunikér: Forslag til gode strategier og handlingsplaner.

4. Handling
Åbenlyse egentlige forandringer i adfærden, det man traditionelt forstår ved forandringer. Man sætter planen i værk og forsøger at skabe et nyt adfærdsmønster. Det mest sandsynlige tidspunkt for tilbagefald og regression, som typisk skyldes mangelfuld forberedelse eller forpligtelse på forandringen. Mange adfærdsteorier begynder først her.

  • MÃ¥l: Etablering af nyt adfærdsmønster.
  • Opgaver: Iværksætte planen tilfredsstillende. Eventuelt revidere planen. Fastholde forpligtelsen, nÃ¥r planen er vanskelig at holde.
  • Kommunikér: Konkrete rÃ¥d til at iværksætte plan og løsninger pÃ¥ problemer. Støt selvtillid.

5. Vedligeholdelse
Det nye adfærdsmønster fastholdes i en længere periode og integreres i den samlede livsstil. Man arbejder for at undgå tilbagefald, men foretager ikke så mange forandringsprocesser som i handlingsfasen. I dette stadium er der stadig risiko for tilbagefald, men den der faldende og forandringen kræver en mindre indsats.

  • MÃ¥l: Etablering af ny livsstil.
  • Opgaver: Integrere i livsstil: Fastholde den nye adfærd i mange forskellige situationer. UndgÃ¥ tilbagefald.
  • Kommunikér: Kom med strategier og tips, der forebygger tilbagefald.

Ud fra det kan man overveje, hvordan man kan kommunikere i den konkrete situation. Hvis en gruppe sidder fast i et stadium, nytter det næppe at gentage budskabet. “PÃ¥ trods af at alle familier vidste, hvordan man blev overvægtig, mente 32 (91 %) af børnene pÃ¥ julemærkehjemmet og 16 af de øvrige børn (64 %), at dette primært gjaldt for andre overvægtige børn.” MÃ¥ske skal argumentationen flyttes?