Brugervenlighed


Indtil nu har anbefalingerne for webtekster typisk været meget enslydende: Skriv korte tekster og korte afsnit, brug punktopstillinger, skriv klart ikke smart osv. Men kan en artikel af Jakob Nielsen måske åbne for en tiltrængt diskussion om forskellige genrekrav til forskellige typer webtekster?

For webtekster er vel ikke mere ens en fx avistekster? Kravene til den enkelte genre er ikke styret af mediet alene, men af tekstens funktion i mediet. Avisnotitsen skrives radikalt forskelligt fra baggrundsreportagen eller causeriet. Genrernes forskellige funktioner stiller forskellige krav, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke også skulle gælde på nettet.

Jeg læser meget hellere én lang faglig webartikel, end jeg klikker frem til den ene webside efter den anden, fordi teksten er hakket op i smÃ¥bidder efter hvert tredje afsnit for at tilfredsstille et stift genrekrav, som er hensigtsmæssigt i nogle situationer, men ikke alle. Omvendt foretrækker jeg korte, klare tekster, nÃ¥r jeg skal orienteres om fx nyheder, regelstof, fremgangsmÃ¥der etc. Og i nogle blogindlæg virker det helt fint, at man skriver smart, snarere end klart, for her vil jeg underholdes – og bliver det.

Derfor efterlyser jeg et mere nuanceret genrebegreb, hvor man diskuterer forskellige webgenrer, fuldstændigt som vi gør det i alle andre medier: avisen, bogen, brevet osv.

Jeg har lige saneret skrivebordet på min pc for de sidste ugers bunker. Det sker tit, at jeg falder over et eller andet i forbifarten, som jeg gemmer på skrivebordet, så jeg husker at se på det senere. Til den tid er det bare svært at hitte rundt i godset, for filnavne på rapporter er tilsyneladende ikke med i manges overvejelser over brugervenlighed.

Kritikken gælder ogsÃ¥ mig selv, for jeg har givet glemt modtageren pÃ¥ dette punkt. Interne arkiveringskoder, forkortelser og versionsnumre lægges ud pÃ¥ nettet (2, final, samlet – endelig blev vi færdige). Men filnavnet er den elektroniske bogryg - det skal vise, hvad modtageren Ã¥bner.  

Interne koder og versionsnumre
Brugerdreven innovation er den eneste genkendelige titel. En anden rapport hedder 13.06.07%207767_fysisk_inaktivitet_webny2. Gemt pÃ¥ min pc viser Windows kun den komplet intetsigende oplysning 13.06.07%20776… Den indgÃ¥r i en uforstÃ¥elig tÃ¥ge sammen med andre rapporter. AEF05D94-6E82-4C34… bliver endnu mere monstrøs i sin helhed: AEF05D94-6E82-4C34-BF3E-0382FAB80B24. Et hjørne af mit skrivebord

Et langt filnavn er altså ikke godt, men det er kort heller ikke: 66 og ren, tja - det er hverken om kortspil eller hygiejne, så meget kan jeg da huske. Jeg gætter at at-vejledn_d_4_2  er om mobning, for heldigvis har jeg kun hentet en enkelt vejledning fra Arbejdstilsynet.

Selvfølgelig kan jeg selv omdøbe filerne, men hvorfor skal alle modtagerne hver især gøre det, når afsenderen kunne have gjort det en gang for alle? Det er ikke et af de store verdensproblemer, men et jævnligt irritationsmoment, en lille tidsrøver, som skaber besvær og en masse unødig og langsommelig åbnen og lukken filer.

Jeg foreslår følgende opskrift på et filnavn:

1. Vælg en meningsfuld etiket
Meningsfuld set ud fra modtagerens synsvinkel. Tænk pÃ¥ filnavnet som en informativ overskrift og giv slip på interne arkiveringssystemer. Som tillægsgevinst vil nøgleord virke positivt pÃ¥ placeringen i Google, som ikke kun regner nøgleord for vigtige i linkteksten, men ogsÃ¥ i linkadressen – url’en – som filnavnet jo er en del af.

2. Vælg det vigtigste først
Tag højde for at kun starten af filnavnet er synlig og brug den omvendte nyhedstrekant i miniformat: Skriv det mest oplysende i starten af filnavnet – set ud fra modtagerens synsvinkel. Det er ikke nødvendigvis datoen, selv om det til internt brug kan være snedigt at starte med 20070619_filnavn.pdf. Der er andre fordele i at omdøbe filen fra det interne arkiveringssystem, man slipper fx for at skilte med, hvilken version man nÃ¥ede op pÃ¥ i sit møjsommelige slid.

3. Fjern specialtegn
Brug _ i stedet for mellemrum. Selv om mellemrummet ser pænt ud på skærmen, når man gemmer, transformeres det ofte til % på modtagerens. Det samme gælder æ, ø og å. Det mundrette blåbærgrød.pdf kan hos modtageren blive til blab%c3%a6rgr%c3%b8d.pdf og så er blabaergroed.pdf trods alt lettere at dechifrere.

Opmærksomhed pÃ¥ modtageren gælder ikke kun de overordnede strategiske overvejelser, den mÃ¥ gerne gÃ¥ helt ned i detaljen - i hvert fald nÃ¥r jeg er modtager…