Forskellighed er stadig en af de hippe virksomhedsstrategier. Men hvilken forskellighed taler man om? Ikea skiller sig ikke ud, når de fortæller at forskellene fx kan ligge i:

holdninger og meninger, interesser, ambitioner, livsfilosofi, personlige mærkesager osv.

En klar invitation til, at man kan være speciel på rigtig mange punkter. Men den kolliderer ulykkeligvis med Ikeas virksomhedskultur, der bygger på fælles værdier, fx samvær, omkostningsbevidsthed, respekt, enkelhed og åbenhed. Dem skal man tilslutte sig:

Vi ønsker at rekruttere unikke mennesker,
der deler vores værdier.

Der er altsÃ¥ grænser for, hvor meget pÃ¥ tværs medarbejderens holdninger mÃ¥ være. Men det er vel ikke underligt? Det underlige er, at virksomhederne ikke melder klarere ud om begrænsninger i, hvor sære medarbejderne kan være. Virksomhedens behov for et fælles værdigrundlag er helt legitimt, hvis medarbejderne ellers skal argumetere og pÃ¥virke hinanden  – og hvor skal man snart ikke det? Det er svært at se det kreative og konstruktive i forskelle, der ikke pÃ¥virker hinanden.

En debat kræver, at man er uenig i synspunkter og begrundelser, men at man tilslutter sig de samme overordnede værdier eller normer. Diskuterer man fx, om man kan forberede en vanskellig samtale, ender man i en blindgyde, hvis den ene part kun ankerkender intuition og den anden alene står på rationelle modeller. De vil hurtigt slå over i en diskussion om gyldigheden af de to paradigmer. Diskussionen om det konkrete problem vil have lange udsigter.

Toulmins argumentmodel viser, hvor stor spændvidde forskellene kan have i en overbevisende argumentation: For at man kan overbevise sin modpart, skal der være forskelle på dit og modpartens synspunkt, ellers prædiker man for de frelste. Men for at have en chance for at overbevise ham, skal du begrunde dit synspunkt med noget, din modpart synes er mere acceptabelt. Bruger man fx en verdensmesters resultater som begrundelse for mentaltræning på arbejdspladsen, har man kun en chance hos de medarbejdere, der agter elitesport.

Men kan kan ikke bruge hvad som helst som begrundelse for et synspunkt: De bindes sammen af et generelt synspunkt, som begge parter skal være enige om. Det generelle synspunkt kan fx være en regel, norm eller værdi. Medarbejderne fra før skal nemlig ikke blot agte elitesport, de skal være enige i, at sportsverden og arbejdspladsen er sammenlignelige på de relevante punkter.

Det er en nøje afstemt forskellighed, der er plads til: Afstanden mellem synspunktet og det generelle synspunkt, der binder argumentet sammen. Det er fair nok, vi kender det vel alle, at der er mennesker der er så forskellige fra os, at de enten siger os ingenting eller, at diskutioner er helt frugtesløse. Men er det troværdigt, at loftet over forskellene slet ikke nævnes?