2008


Hvem er karismatisk? Hvad er ingredienserne i en god gang karisma? Og kan de læres? Nogle psykologer har lavet et eksperiment, hvor oplægsholdere er blevet testet for karisma på Channel4.com. Samtidig udfører de en offline undersøgelse af de samme personer. Ophavsmændene er Karen Pine og Richard Wiseman, der begge er professorer på University of Hertfordshire.

En af ingredienserne er en aktiv gestik, men – ikke et hvilket som helst gestik. De foreløbige resultater udpeger ikonografisk gestik som vinderen. AltsÃ¥ den gestik, der illustrerer det, man siger – eller ligefrem uddyber det. Man laver fx skruebevægelser med hÃ¥nden, mens man fortæller man har samlet en reol. Og det var den diskrete gestik, der vandt, ikke den larmende.

Forsøget fangede mig, fordi det understreger, at betydningen af kropssprog er meget mere kompleks end den meget udbredte opfattelse af, at kropssprog kan sættes på procenter. Jeg faldt bagefter over denne genreinddeling af gestik, som givet er upræcis og mangelfuld, men alligevel kan fungere som en anledning til at efterprøve nogle af gestikkens former i praksis:

Emblemer er egentlige tegn som fx V-tegnet og fuck-fingeren. Tegnet bruges og tolkes bevidst, som en erstatning for ord. Det ligger tæt op af tegnsprog.

Ikonografisk eller illustrerende gestik er tæt forbundet til talen: Gestikken illustrerer det man siger, fx når man viser størrelsen på noget, maler med hånden eller skruer med hånden. Gestikken viser fysiske, konkrete ting og kan tilføje detaljer til det sagte. Timingen kan efter sigende vise, om gestikken bruges bevidst eller ej: Ved ubevidst brug indledes gestikken allerede før de tilhørende ord siges.

Metaforisk gestik bruges til at forklare et begreb. Gestikken udføres i et tredimensionelt rum, hvor man former figurer med fingrene, viser diffuse sammenhænge eller kompleksitet med flagrende gebærder.

Regulerende gestik bruges til at kontrollere, hvem der har ordet. Vil man have ordet rækker man hånden frem eller op. Og man lader hånden falde, når man har talt færdig.  

Affekttegn viser vores følelser: Man knytter hånden, holder sig for munden, holder om sig selv osv.

Kropssprog er selvfølgelig ikke bare kropssprog – og har ikke samme effekt pÃ¥ modtageren. En hÃ¥nd der slÃ¥r ned i talerstolen hver gang taleren afslutter en sætning kan være sÃ¥ distraherende, at ingen hører ordene og budskabet. Og mon ikke ogsÃ¥, der er forskel pÃ¥ kvaliteten af fx den ikonografiske gestus – at den bÃ¥de kan virke velfremført eller dÃ¥rligt fremført – som al anden kommunikation? 

Mikroformater markerer, hvad de enkelte indholdsdele på et website betyder, så programmer kan håndtere oplysningerne. I stedet for bare at skrive, at man holder foredrag den 7. august i Øksnehallen, så markerer man de forskellige elementer med semantiske tags, så brugeren kan importere alle oplysninger i sin kalender med et enkelt klik. På samme måde kan man markere sine personoplysninger til et vCard i læserens Outlook. Eneste krav er, at browseren kan håndtere sagen. Det kan Firefox med pluginet Operator og efter sigende kommer Explorer version 8 også til at kunne det. 

Meget tidsbesparende og meget intelligent web. Man behøver ikke kende selv kende koderne, bare man kan finde de webtjenester, der generer koden ud fra ens egne data. Ud over de nævnte kan data bl. a. være:

  • Anmeldelser i hReview med tags til fx type (bog, film, event osv.), stjerner, tidspunkt og anmelder.
  • CV i hResume med tags til uddannelse, beskæftigelse etc. – samme som pÃ¥ fx LinkedIn.
  • Blogrolls i XFN med tags til geografi, relation (ven, familie, elsker) og forbindelse (ven, bekendt, aldrig mødt) Fiktivt eksempel: <a href=”seanconnery.com” rel=”friend met colleague neighbor sweetheart”>Sean Connery</a>

Jeg er vild med teknikken, men overvejer hvor mange personoplysninger, det er klogt at lægge ud? NÃ¥r de kan behandles automatisk? Og sÃ¥ bliver det jo afsløret, hvor meget man kender dem pÃ¥ blogroll’en…

Ved siden af det egentlige formål, må det vel give en fordel i forhold til søgemaskineoptimering, at indholdet bliver beskrevet så præcist?

Hvor lang tid tager det, at få afleveret budskabet i en præsentation? Hvordan beregner man, hvornår man har fyldt tiden ud, når man skal holde et oplæg? Jeg har lært tommelfingerreglen: 130 ord i minuttet. Gennemsnitsord, vel og mærke. Almindeligt talesprog. Bruger man mange lange ord, fx sammensatte ord, kan man nå mindre. Men gennemsnitsordene, dem kan man nå at aflevere i et tempo nogenlunde som det, du kan høre her:

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

 Men et oplæg skal ikke være langt, før man får behov for at holde pauser undervejs. Tilhørerne har behov for pauser mellem forskellige delemner for ikke at tabe koncentrationen. Og oplægsholderen har behov for pauser til at overskue den næste delemne, til at overskue AV og så videre.

130 ord svarer til 6 til 8 linjer på et A4 papir. 

« Forrige side