2008


FDB har relanceret madpyramiden. Hvad skal man nu spise mest at? Bunden, som plejer at være den vægtigste del af en pyramide? Eller midten, fordi den åbenlyst fylder mest? Eller skal man gå efter trafiklyset Rødt for kød, grønt for frugt & grønsager og gul for kornprodukter m.m.

De grafiske virkemidler modarbejder hinanden og efterlader et tve- eller tretydigt budskab, både hos mig, og en del i mine netværk, som jeg minitestede pyramiden på.

FDB kalder det en god og simpel model. Alligevel bruger de over 1000 ord for at forklare, at man skal spise mest fra bunden, meget fra midten og mindst fra toppen.

“Vi har i øvrigt gjort bunden smal, sÃ¥ den signalerer, at pÃ¥ trods af at det er basiskost, sÃ¥ skal du ikke bare spise ubegrænsede mængder.” Midten er to-tre gange sÃ¥ bred “sÃ¥ det er tydeligt, at du bare skal spise løs af frugt og grønt” Ok, men skulle midten sÃ¥ ikke placeres i bunden?

Det er den samme madpyramide. Bortset fra at bunden er blevet smal, midten bred. Brød, gryn og pasta er blevet fuldkorns. Grøntsagerne er blevet grove. Fedtstoffet er blevet til olie, der i øvrigt er flyttet fra bunden til toppen (hvorfor er osten ikke flyttet med?) Ellers er den samme gode, gamle madpyramide.

Spis ikke ubegrænset af bunden men spis løs af midten

Fra FDB's manual til den nye madpyramide: Spis meget af laget i midten og spis bare løs af det – samtidig med du alligevel spiser mest af det fra bunden, som du bare ikke må spise ubegrænset af!

Kropssprog er det hyppigste søgeord, når jeg tjekker min webstatistik. Det står for næsten en fjerdedel af søgeordene. Det undrer mig egentlig, for kropssprog er et yderst populært søgeord med 86.300 hits i Google. Hvor langt har mine læsere orket at bladre frem for at finde min side?

Ikke særlig langt, hannefrost.dk ligger allerede på en 15. plads. Af 86.300 hits. Imponerende. Men kun på Google, på Microsofts Live er jeg nede på nr. 98, på Yahoo.dk nr. 22. 

Endnu større er forskellen på karisma. Jeg har kun skrevet et enkelt indlæg om emnet, men ligger alligevel på en flot 6. plads i Google (af 1.790.000 hits, karisma er fx også et indisk fornavn), nr. 10 i Yahoo.dk, (3.960.000 hits). På Live er min side ikke engang blandt de første 250 hits, selvom de kun har lidt over 400.000 hits at holde styr på.

Konklusion: Hvis man vil søgemaskineoptimere pÃ¥ Google, sÃ¥ skriv et blogindlæg. Det giver meget hurtige resultater – selv pÃ¥ populære søgeord. Mit indlæg om karisma og kropssprog er fra den 26. juni, herefter har jeg kravlet op i Google:

          
Karisma Kropssprog  
27.6.
105 85  
28.6.
 33 29  
3.7.
+ 500  119    (besynderligt dyk)                  
10.7.
  8 19  
13.8.
 5  15  

 

Også som researcher er det interessant: Artikler fra autoritative kilder som Politiken.dk og Dansk Kommunikationsforening kan ligge relativt lavt, de to linkede eksempler er henholdsvis nr. 20 og  566 (!) i Google i dag (uden at jeg har taget stilling til kvaliteten i indholdet).

PS I den nørdede afdeling: En søgeresultat i Google er ikke ens. Den påvirkes ikke bare af tiden, men også af noget så besynderligt som browseren: Kropssprog googlet i Explorer og Firefox viser samme resultat, mens Safari og Opera ligger et par tusind hits under.

I går fik jeg en rigtig dårlig undskyldning. Jeg havde skrevet en klage, fordi jeg syntes jeg var blevet dårligt behandlet. Retur fik jeg et svar: Virksomheden skriver, at de er ked af det, hvis de har lavet en fejl. Men det er jo netop det, jeg har bedt dem om at tage stilling til: Om har lavet en fejl.

Psykologen Aaron Lazare siger, at en reel undskyldning kræver, at man tager ejerskab over fejlen, sådan helt konkret. Og selvom ejerskab er meget oppe i tiden, så er forbehold det også:

Jeg er ked af, jeg afbrød dig
Jeg afbrød dig, og jeg tager fejlen på mig.

Jeg er ked af, hvis jeg afbrød dig
Hypotetisk undskyldning. Jeg har ikke taget stilling til, om jeg afbrød dig, så jeg tager heller ikke ejerskab over en eventuel fejl. Men hvis jeg en dag gør noget forkert, så vil jeg være ked ad af det.

Jeg er ked af, du føler, jeg afbrød dig
Jeg er ked af, at du har det skidt, men det er ikke mit ansvar. Ejerskabet over fejlen (eller problemet) flyttes over til den anden part: Måske er du lidt sart? Nærtagende? Forventer for meget?

Jeg er ked af, hvis du føler, jeg afbrød dig
Har du et problem? Har jeg et problem? Er der overhovedet sket noget? Måske kunne man kalde det radikalt systemisk nysprog, hvor vi står fast på, at vi har hver sin oplevelse af hvad som helst og sproget er holdt op med at skabe et socialt fællesskab. Der er ingen fælles betydning, ingen fælles kultur. Alt er blevet fuldstændigt relativt. Jeg har lov at lægge hvad som helst i det du siger. Til gengæld kan du affærdige min reaktion med, at det kun er min oplevelse. Det er ikke en fælles virkelighed. There is no reality, only perception.

Eller er der?

Næste side »