2007


Jeg hørte for nylig i morgen-tv om én, der ville efterprøve Stanley Milgrams berømte forsøg om six degrees of separation, et dogme jeg jævnligt støder på som argument for, at netværk virker, fx skriver Peter Busch:

Pointen i teorien er, at man kan forbinde ethvert menneske pÃ¥ jorden med ethvert andet menneske pÃ¥ jorden, via 6 “hÃ¥ndtryk”. AltsÃ¥ en, der kender en, der kender en, der kender en, der kender en, der kender en, der kender personen.

Det er bogstaveligt talt en utrolig tanke, at jeg skulle kende en der kender en osv., der kender en hjemmegående amish-mor til tre eller en japansk IT-chef for Fujitsu. Fx fordi min erfaring siger mig, at der er pokker til forskel på, hvor meget omgang forskellige (sub)kulturer plejer med hinanden.

Milgrams metode går ud på, at man vælger nogle startpersoner, der via deres bekendte forsøger at danne en kæde til en målperson. Bekendtskabet skal være gensidigt. Altså nogenlunde som i det virkelige liv, hvis man gerne vil introduceres for en, man ikke selv kender.

Under 30 % med six degrees i Kansas og Nebraska
Milgram lavede to forsøg: I Kansas-forsøget er de 160 startpersoner fra Wichita og målpersonen, konen til en studerende, fra Cambridge. De danner 44 forbindelser (27,5 %), og det er blandt dem, den gennemsnitlige kæde er på fem-seks personer.  I Nebraska-forsøget sender 217 startpersoner fra Nebraska og Boston et dokument mod en målperson, der er børsmægler i Boston. Det resulterer i 64 forbindelser (29,5 %). Men hvor mange led er de resterende 70 % fra Cambridgekonen eller børsmægleren?

Milgram påpeger selv, at den geografiske afstand har stor betydning: Der er 5,7 grader mellem Nebraska og Boston, mod 4,4 når både start og mål er fra Boston. Det passer med min egen erfaring, jeg kender også mange flere i København end i Frederikshavn.

Under 2 % på mail fra Australien til Norge
Nu gjaldt Milgrams resultater kun Amerika, som det hed dengang i ’67. Det er eftertiden, der har konkluderet, at de seks grader kan overføres til hele verden. I 2003 forsøgte Duncan Watts m.fl. at teste, om det nu rent faktisk forholdt sig sÃ¥dan. 60.000 personer fra 166 lande deltog i mail-udgaven af Milgrams forsøg, og de brugte 5-7 mails pÃ¥ at komme i kontakt med mÃ¥lpersoner fra 13 lande. Hvis historien stopper dér, og sÃ¥ mÃ¥ man jo blive overbevist. Men læser man videre, konstaterer man at kun 384 mails nÃ¥r frem, hvilket er under 2 % af de 24.163 mails, der bliver sendt af sted. Her vides det heller ikke, hvor mange led der er hen til mÃ¥let for de 3.779 personer, som aldrig fÃ¥r skabt kontakten.

Gennemsnitshøjden på en dværg og en kæmpe
De seks grader er selvfølgelig et gennemsnitstal. Men giver det mening? Hvis der er to grader mellem en professor fra Yale og præsident Bush, hvad gavner det så en taxichauffør i New Orleans, der stadig bor i en halvråddent, bakteriebefængt skur, fordi han har 10 grader, som han i øvrigt ikke kan finde, endsige motivere til at hjælpe sig?

Jeg har kun stødt pÃ¥ en enkelt, der har øje for at man ikke skaber forretning med det videnskabelige spin om de 6 grader – tværtimod, hvis alle automatisk er lige gode netværkere, hvorfor skal de sÃ¥ tage pengene op af lommen? Ivan Misner skriver om Milgram:

Secondly, and most importantly, the studies’ findings indicate clearly that some people are better connected than others. I believe that’s important because it means that this is a skill that can be acquired. With reading, training, and coaching, people can develop their networking skills, increase their connections, and become part of the roughly 29% of people that are, in fact, separated from the rest of the world by only six degrees. 

Selvfølgelig er der forskel på, hvor mange (positive) forbindelser folk har, og hvor gode de er til at skabe endnu flere. Der findes alle grader, lige fra dem i Clinton-klassen, der kan nyde en cigar med næsten hvem som helst, til dem der har meget få kontakter (og det er slet ikke så få). I mellem de yderpoler er der et hav af generte, aggressive, uempatiske, usikre eller generøse, elskværdige, morsomme, selvsikre mennesker, der kender andre i varierende grader og er varierende gode til at drage gensidig fordel af det.

Får man mange erfaringer med at blive afvist og med at være alene i de unge år, kommer man til at mangle værktøjer til at skabe og fastholde et solidt netværk af familie og venner senere i livet. (Mathias Lasgaard)

Videnskabeligt spin
Den menneskelige variation er for mig sÃ¥ selvindlysende, at det undrer mig, at der ikke er flere, der undrer sig. Det ligner myten om, at verbalsproget kun skulle udgøre 7 procent af budskabet, som skægt nok ogsÃ¥ er fra ’67. I de følgende 40 Ã¥r er resultaterne i begge tilfælde blevet fordrejet: Milgrams tre stater er blevet til hele verden og Mehrabians uoverensstemmelser er blevet til al kommunikation. Og begge resultater formidles ekstremt vinklet: Mange fortier Milgrams enorme frafald, og stort set ingen fortæller, at Mehrabian kun brugte stillfotos og det kun af ansigter. 

Blandt læserne og tilhørerne er der ikke de store protester, heller ikke blandt journalister. Det virker som om man kan mødes og glædes over, at noget fuldstændigt utroligt skulle være sandt. Det er et fænomen, jeg simpelthen ikke fatter. Måske fordi jeg er blind for de tilfælde, hvor jeg selv er den beredvillige aktør, der går med på en romantisk illusion?

Papirkilder
Stanley Milgram: “The Small World Problem.” Psychology Today, maj 1967, side 60 – 67.

Jeffrey Travers, Stanley Milgram: “An Experimental Study of the Small World Problem.” Sociometry, Vol. 32, No. 4 (Dec., 1969), side 425-443.

Jeg har lige saneret skrivebordet på min pc for de sidste ugers bunker. Det sker tit, at jeg falder over et eller andet i forbifarten, som jeg gemmer på skrivebordet, så jeg husker at se på det senere. Til den tid er det bare svært at hitte rundt i godset, for filnavne på rapporter er tilsyneladende ikke med i manges overvejelser over brugervenlighed.

Kritikken gælder ogsÃ¥ mig selv, for jeg har givet glemt modtageren pÃ¥ dette punkt. Interne arkiveringskoder, forkortelser og versionsnumre lægges ud pÃ¥ nettet (2, final, samlet – endelig blev vi færdige). Men filnavnet er den elektroniske bogryg - det skal vise, hvad modtageren Ã¥bner.  

Interne koder og versionsnumre
Brugerdreven innovation er den eneste genkendelige titel. En anden rapport hedder 13.06.07%207767_fysisk_inaktivitet_webny2. Gemt pÃ¥ min pc viser Windows kun den komplet intetsigende oplysning 13.06.07%20776… Den indgÃ¥r i en uforstÃ¥elig tÃ¥ge sammen med andre rapporter. AEF05D94-6E82-4C34… bliver endnu mere monstrøs i sin helhed: AEF05D94-6E82-4C34-BF3E-0382FAB80B24. Et hjørne af mit skrivebord

Et langt filnavn er altså ikke godt, men det er kort heller ikke: 66 og ren, tja - det er hverken om kortspil eller hygiejne, så meget kan jeg da huske. Jeg gætter at at-vejledn_d_4_2  er om mobning, for heldigvis har jeg kun hentet en enkelt vejledning fra Arbejdstilsynet.

Selvfølgelig kan jeg selv omdøbe filerne, men hvorfor skal alle modtagerne hver især gøre det, når afsenderen kunne have gjort det en gang for alle? Det er ikke et af de store verdensproblemer, men et jævnligt irritationsmoment, en lille tidsrøver, som skaber besvær og en masse unødig og langsommelig åbnen og lukken filer.

Jeg foreslår følgende opskrift på et filnavn:

1. Vælg en meningsfuld etiket
Meningsfuld set ud fra modtagerens synsvinkel. Tænk pÃ¥ filnavnet som en informativ overskrift og giv slip på interne arkiveringssystemer. Som tillægsgevinst vil nøgleord virke positivt pÃ¥ placeringen i Google, som ikke kun regner nøgleord for vigtige i linkteksten, men ogsÃ¥ i linkadressen – url’en – som filnavnet jo er en del af.

2. Vælg det vigtigste først
Tag højde for at kun starten af filnavnet er synlig og brug den omvendte nyhedstrekant i miniformat: Skriv det mest oplysende i starten af filnavnet – set ud fra modtagerens synsvinkel. Det er ikke nødvendigvis datoen, selv om det til internt brug kan være snedigt at starte med 20070619_filnavn.pdf. Der er andre fordele i at omdøbe filen fra det interne arkiveringssystem, man slipper fx for at skilte med, hvilken version man nÃ¥ede op pÃ¥ i sit møjsommelige slid.

3. Fjern specialtegn
Brug _ i stedet for mellemrum. Selv om mellemrummet ser pænt ud på skærmen, når man gemmer, transformeres det ofte til % på modtagerens. Det samme gælder æ, ø og å. Det mundrette blåbærgrød.pdf kan hos modtageren blive til blab%c3%a6rgr%c3%b8d.pdf og så er blabaergroed.pdf trods alt lettere at dechifrere.

Opmærksomhed pÃ¥ modtageren gælder ikke kun de overordnede strategiske overvejelser, den mÃ¥ gerne gÃ¥ helt ned i detaljen - i hvert fald nÃ¥r jeg er modtager…

Kære Technorati-spider, her er den kode, du leder efter:

Technorati Profile

Men hvorfor er du så krævende: hvorfor er du ikke let og smidig din tilmelding som overskrift.dk? Du er indviklet, en knuderobot.

« Forrige sideNæste side »