Det tager kun 21 dage at ændre en vane, fx en kostvane. Myten har samme karakter som den om, at 93 % af kommunikationen er nonverbal. SÃ¥ skæve tal lyder ikke som noget, nogen bare har fundet pÃ¥ – derfor den umiddelbare troværdighed.

De 21 dage stammer fra Dr. Maxwell Maltz, som var plastikkirurg. Han skriver i bogen Psycho-Cybernetics:  

“It usually requires a minimum of about 21 days to effect any perceptible change in a mental image. Following plastic surgery it takes about 21 days for the average patient to get used to his new face. When an arm or leg is amputated the “phantom limb” persists for about 21 days. People must live in a new house for about three weeks before it begins to “seem like home.” These, and may other commonly observed phenomena tend to show that it requires a minimum of about 21 days for an old mental image to dissolve and a new one to jell.” Maxwell Maltz: Psycho-Cybernetics, Pocket Books, New York, 1960

Det er hele kilden, der ligger ikke mere bag. Det er svært at få øje på videnskabeligheden og relevansen i sammenligningerne: Jeg ved ikke, om det tager 21 dage at vænne sig til et nyt ansigt, men den form for vane og automatiseringen af en adfærd er ikke det samme. Selvom man måske arbejder bevidst med sin psyke, når man vænner sig til sin ny næse, så kræver det ikke en aktiv handling - en adfærd, hvor man skal huske at slukke lyset eller tilsidesætte sit behov for chokolade og nøjes med en gulerod.

Kan man sammenligne fantomsmerter og vaner? Nej. Selv hvis hjernen opfører sig nøjagtig som nerverne efter en amputation, er der gigantisk forskel pÃ¥ den konstante pÃ¥virkning af nervebanerne 24 timer i døgnet fra en amputation og sÃ¥ en adfærd, der udføres mÃ¥ske en time eller to i døgnet. Og igen – en adfærd er noget, man kan tilsidesætte, glemme, springe over, udsætte. En amputation er en tilstand.

Maltz slutter med sin egen private empiri over, at man føler sig hjemme i et nyt hus efter tre uger.  Gør folk det? Kommer det ikke an på, om de selv har ønsket at flytte, om huset er som de ønskede.   

Faren ved 21-dages reglen er, at man ikke arbejder nok med sig selv, når man vil skabe nye vaner og derfor ikke når nogen resultater. Prochaska og DiClemente regner med en væsentlig længere periode, men slig realisme er jo meget mere kedelig.

Kan webslices bruges til noget? Og af andre end DMI? Og kan jeg finde ud af at lave en?



 

 

 

 

fgglklajgfkdjgakfgkfbakfjgaldfkjgafdkljgakfjgaklfjgkafjglalkfjglkafjgakfjgakfdgafgadfgafgafgagfagfafgafgafg

FDB har relanceret madpyramiden. Hvad skal man nu spise mest at? Bunden, som plejer at være den vægtigste del af en pyramide? Eller midten, fordi den åbenlyst fylder mest? Eller skal man gå efter trafiklyset Rødt for kød, grønt for frugt & grønsager og gul for kornprodukter m.m.

De grafiske virkemidler modarbejder hinanden og efterlader et tve- eller tretydigt budskab, både hos mig, og en del i mine netværk, som jeg minitestede pyramiden på.

FDB kalder det en god og simpel model. Alligevel bruger de over 1000 ord for at forklare, at man skal spise mest fra bunden, meget fra midten og mindst fra toppen.

“Vi har i øvrigt gjort bunden smal, sÃ¥ den signalerer, at pÃ¥ trods af at det er basiskost, sÃ¥ skal du ikke bare spise ubegrænsede mængder.” Midten er to-tre gange sÃ¥ bred “sÃ¥ det er tydeligt, at du bare skal spise løs af frugt og grønt” Ok, men skulle midten sÃ¥ ikke placeres i bunden?

Det er den samme madpyramide. Bortset fra at bunden er blevet smal, midten bred. Brød, gryn og pasta er blevet fuldkorns. Grøntsagerne er blevet grove. Fedtstoffet er blevet til olie, der i øvrigt er flyttet fra bunden til toppen (hvorfor er osten ikke flyttet med?) Ellers er den samme gode, gamle madpyramide.

Spis ikke ubegrænset af bunden men spis løs af midten

Fra FDB's manual til den nye madpyramide: Spis meget af laget i midten og spis bare løs af det – samtidig med du alligevel spiser mest af det fra bunden, som du bare ikke må spise ubegrænset af!